Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag

søndag den 18. marts 2012

Echo flower shawl og Elf shoes

2 afsluttede projekter i denne uge. Det er da ikke så dårligt endda.

Filtede Elf shoes i merino/finuld (spundet på håndten).
Hvilken størrelse de er, ved jeg ikke. Men jeg ved, at de vil passe en fod på ca 17 cm. Min er ca 27, så det bliver til børnegæstesko!


Jeg har altid drømt om at eje en kurv med gæstefutter, men aldrig fået gjort noget ved tanken, så nu er det vel et passende tidspunkt, at starte.


Echo Flower shawl i tyndt blødt, MEGET blødt lacegarn. Mål 160*65 cm. 46 gram, så det er ganske fnuglet.

Begge herligheder starter med E og dermed har jeg opfyldt min "forpligtelse" over for Ravelrygruppen Stashdown A-Z.

På nærbilledet af sjalet ses noget lilla (brombær) under sjalet. Det er Still light tunic, der er nået så langt, at jeg kun mangler lommer og ærmer.
Og lidt mere facon, men det kommer nok ved vask og blokning.

Det er også snart en nødvendighed at blive færdig med den, for jeg har fornyligt "mistet" 2 bluser. Min søde hr. Mand syntes lige, at han ville være behjælpelig med tøjvask og vaskede en maskinfuld  strik på en bomuldsvask og gav et efterfølgende en tur i tørretumbleren. Sokkerne klarede mosten, men det gjorde disse 2 bluser ikke.. De passer nu til "Britta 5 år".

Den grå er Topstykket fra Geilsk, og den var jeg ellers rigtig glad for, så det var svært at smile over "hjælpen". Den grønne er maskinstrikket, så den kan hurtigt laves igen, hvis jeg skulle få lyst til det.
Der er en god grund til, at jeg har givet manden forbud, mod at vaske MIT tøj.

Der er også blevet tid til at spinde lidt, og det blev til 100 gram merino/cashmere spundet på Sonataen.


og til 44 gram rester af superwash merino spundet på håndten.




Til gengæld roder her stadig helt vildt i min hobbystue, men det har jeg tænkt mig at gøre noget ved lige om lidt. Se lige her  - jeg tog lige et par billeder med webkameraet.



Det var vist det  for denne her uge. 


søndag den 19. februar 2012

Færdiiiig!!!


Endelig, endelig, endelig.
Dejligt og stort, så man kan pakke sig ind i det.


Sjalet vejer 560 gram og måler 320 cm x 125 cm. Det er endnu ikke vasket og blokket eller dampet, eller hvad jeg nu kan finde på at gøre med det. Det må komme senere.
Jeg har ca 300 gram garn til overs, så der skulle være nok til et andet projekt.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med resultatet, men der et par småting, der nager mig.
Den skrå kant strammer lidt, ikke pga opsamlingen, men pga udtagningerne.
OG jeg kunne godt have haft nogle halve valmuer i mod kanten i den nederste halvdel.
Intet af det kan jeg gøre noget ved, uden at lave hele molevitten om, og DET gør jeg ikke.




torsdag den 21. oktober 2010

Igang igen

Jeg har begået et sæt pulsvarmere i vævestrik.

Nogle søde håndarbejdsveninder fra

http://www.hobbynettet.dk/ gav mig i fødselsdagsgave et strikkekit fra Tante Grøn.

Men ikke nok med det jeg fik også 3 ngl. Fabel og en opskrift på dette halsrør i sømandsbobler.


Det er også snart længe siden, at jeg har fået lavet noget færdigt.
Så det var lige nogle små overkommelige projekter, som kunne sætte mig i gang igen.
Pigerne begavede mig også med noget Dansk Pelsuld, men det er jeg ikke gået i gang med endnu, men det varer ikke længe, før det kommer i brug, jeg har længe kikket på en sjalsopskrift fra Dansk Pelsuld, så jeg ved godt, hvad det skal bruges til.

torsdag den 15. juli 2010

Grønne strømper af HomeSpun


Jeg er blevet færdig med at strikke et par strømper af hjemmespundet merino/tencel. De er strikket toe-up og med et lille hulmønster af egen fra fantasi.

De er strikket på p 2½ og jeg har brugt 65 g garn. Det giver mig en rest på ca. 100 gram, som jeg tror at jeg vil strikke et par dominosokker af. Måske det vil give en bedre stribeeffekt end på de her, som nærmest bare virker melerede. Nu har jeg i hvert fald lært, at det garnbundtet skal have en større omkreds end de 1,7 m, som er jeg har lavet de her, inden, at jeg "del"farver det, hvis jeg vil opnå en stribeeffekt, selv på en relativ lille omgang som en strømpe.


mandag den 12. juli 2010

lyserød cardigan




Min svigerdatter ønskede sig en lyserød cardigan til Vanessa, sagde hun til mig sidste mandag.



Så jeg måtte i gang med pindene, for den skulle være til brug her og nu. Måske ikke lige i disse hede dage.



Jeg havde ikke noget lyserødt bomuldsgarn på lager, så jeg kørte til 2 strikbutikker, som BEGGE havde ferielukket. ØV og ØV.



Så endte jeg med at købe 5 ngl. bomuldsgarn i Brugsen. OG jeg må sige, at jeg er overrasket over, hvor blødt det er. Hvis det så også holder dig pænt efter vask, vil jeg gerne strikke af det garn igen. 3 ngl. gik der til trøjen i str. 1 år. Opskriften er fra Hjertegarn. Og farven er noget der ligger mellem farverne på de 2 billeder.



Nu er der bare tilbage, at få afleveret den hos min lille prinsesse og håbe på, at den passer pigebarnet.