Viser opslag med etiketten strømper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strømper. Vis alle opslag

fredag den 16. juli 2010

Navajotvundne sokker






Jeg har begået endnu et par sokker......



Og denne gang måtte jeg oveni købet selv i gang med karterne for at få blandet merino med tencel. Hvilket overhovedet ikke er nemt - ikke for mig i hvert fald, Det er SVÆRT at få blandet jævnt. For nogen tid siden strikkede jeg et par (pastelbrune) strømper af garn, som jeg selv havde blandet,og resultatet var ynkeligt, der gik ikke en uge, før jeg havde slidt hul på dem. Så denne her gang vil jeg se, om et navajotvundet garn, gør det mere slidstærkt.


De hullede sokker er blevet stoppet (man har vel lagt en for meget arbejde i dem til bare at kassere dem - det var i øvrigt og også mit første håndfarvede uld.)

torsdag den 15. juli 2010

Grønne strømper af HomeSpun


Jeg er blevet færdig med at strikke et par strømper af hjemmespundet merino/tencel. De er strikket toe-up og med et lille hulmønster af egen fra fantasi.

De er strikket på p 2½ og jeg har brugt 65 g garn. Det giver mig en rest på ca. 100 gram, som jeg tror at jeg vil strikke et par dominosokker af. Måske det vil give en bedre stribeeffekt end på de her, som nærmest bare virker melerede. Nu har jeg i hvert fald lært, at det garnbundtet skal have en større omkreds end de 1,7 m, som er jeg har lavet de her, inden, at jeg "del"farver det, hvis jeg vil opnå en stribeeffekt, selv på en relativ lille omgang som en strømpe.


lørdag den 26. juni 2010

Strømper i farver



Så fik jeg farvet strømperne fra campingturen. Jeg havde regnet med at påføre farverne med pensel , men min silikonebagepensel var ikke egnet, så det i stedet hældte jeg farver på med en ske. Jeg var spændt på hvor meget farverne ville løbe ind i hinanden. De skulle helst ikke mixes for meget, så jeg lagde en plastikpose inden i sokken, før jeg gik i gang.
3 x 3 minutter i mikroovnen og så en tur udenfor til afkøling. Vupti!
Nu skal sokkerne bare tørre og jeg skal have ryddet op på køkkenbordet.

Solen er lige begyndt at skinne, så jeg må hellere se at komme i gang - inden jeg fortryder!