søndag den 19. februar 2012

Flovt!!!

Sidder lige og bliver klar over, at jeg på det groveste har forsømt min blog. Sidste indlæg fra efteråret 2010. Det er skisme flovt.

Der er løbet meget vand i åen siden sidst. Jeg er ikke længere arbejdsløs. Jeg er tilbage på min gamle arbejdsplads gennem mere end 20 år, Kopenhagen Fur, hvor jeg sorterer minkskind. Det er nok en af grundene til, at jeg har glemt at blogge. Mine intentioner var ellers helt i top, da jeg startede bloggen, og det er de da også nu, hvor jeg har "genopdaget" min blog. Der er ikke længere den samme mængde tid til at lege med uld, men det er da på ingen måde lagt på hylden.

I går bestemte jeg, at det var tid til at gøre  Stor Valmue - sjalet fra Christel Seyfarth færdigt. Kittet blev købt på Messen i Fredericia efteråret 2010. Jeg var ved at indrette et hobbyrum i vores gamle gildestue, så jeg lovede mig selv, at jeg ikke måtte starte på sjalet, før jeg var færdig med at male og indrette. Det er jo også en måde, at sparke sig selv bagi. så man kan få gjort det knap så sjove færdigt.
Jeg klar med mit nye hobbyrum i november 2010, og så kunne jeg gå i gang med min belønning, nemlig at strikke en Seyfarth, Det havde jeg haft på min ønskeliste i 100 år. Store Valmue skulle bruges som "sidde i haven og Grille- sjal".
Arbejdet var for stort og langsommeligt til at jeg kunne overholde tidsfristen, sommeren 2011, men det bliver også sommer i 2012. Så for at jeg ikke skal overskride den nye tidsfrist, er det altså i dag, at sjalet bliver færdigt. Det varer lige nogle timer endnu, for jeg mangler at brodere det sorte i midten af 38 ud af 76 valmuer og så mangler jeg at sy kanterne på de 2 skrå sider til på bagsiden.