mandag den 12. juli 2010

store vaskedag

I weekenden blev der sorteret og vasket uld fra mit råuldslager.



Det var jo perfekt vejr til at pjaske med vand.
OG tørretiden var kort.





Min veninde Rikke, havde været i Sverige hos en veninde, og kom hjem med noget uld fra Ryafår. Det har nu ligget og ventet længe på at blive gjort til noget brugbart. Jeg lavede et prøvespind direkte fra den uvaskede tot.



Det blev meget hårdt.



Ulden er mere hår end egentlig uld. Meget lange fibre.



Nu har jeg vasket det og tænker at det skal kæmmes og måske bruges til noget vævning af en art. Vi får se.




Her er der så lige noget Nicolai uld - Uld, som jeg har fået af Nicolai. Blandingsfår. Og noget af det var mere PUH end BÆH.

Men jeg endte ud med knap 2 kg vasket uld af forskellig farve og art.
Så mangler jeg kun de restende 4 sække fra Nicolai. Jeg blev slet ikke færdig, men ulden render jo ingen vegne og jeg var nødt til at gå i skygge indendørs, inden lårbasserne blev helt svedne.

Den mørke uld var meget kruset (bølget) og blød, den glæder jeg mig til at spinde af.

1 kommentar:

  1. Det er altid dejligt når hobbyen også kan flyttes ud i godt vejr. Farvning er også godt udendørs

    SvarSlet