Det har været en håndarbejdsmæssig stille uge på campingpladsen.
Jeg har været træt og sovet en masse. Arbejdet 10 timer om dagen og sovet, når jeg havde fri.
Jeg bor i min campingvogn mandag til torsdag. Arbejder 10 timer om dagen, kører hjem torsdag eftermiddag og holder fri til mandag morgen. Det sparer mig 2½ time i bilen om dagen og giver mig en ekstra fridag. OG om aftenen har jeg al den strikketid, som jeg behøver, for der er ikke noget hus, der kalder på at blive gjort noget ved.
Men i denne her uge har jeg kun strikket en smule på Still Light tunic og har til gengæld sovet en masse. Det er usædvanligt for mig. Men jeg må jo have trængt til det. Normalt betragter jeg søvn som spildtid - dumt og usundt, jeg ved det godt.
Nå, men nu er jeg hjemme og er udhvilet. Huset er gjort rent og jeg har ryddet op i min hobbystue. Og det er her fiberfyldet kommer ind i billedet.
Jeg er sådan en, der ikke nænner at smide ud. F. eks. afklippede hæfteender. Så nu har jeg klippet fiberfyld. Jeg troede, at det kunne være i min mors gamle kaffedåse (jeg elsker gamle dåser), men der tog jeg fejl. Det er jo nærmest uhyggeligt, hvor meget det fylder, når det er klippet i stumper og stykker.
Jeg har sat min strikkemaskine op og planlægger at strikke på den i eftermiddag. (Det er noget der giver masser af rester til fiberfyld).
Jeg kan knap nok huske, hvordan man bruger maskinen. Den har stået pakket sammen siden sidste år, hvor jeg var til striksammen i FAMS - Foreningen af maskinstrikkere Danmark.
Jeg bliver nødt til at genopfriske de mest elementere maskinstrikkeregler, for lørdag og søndag er der striksammen og generalforsamling i FAMS. Og jeg vil jo ikke så gerne blive helt til grin, hvis jeg ikke en gang kan huske hvordan man slår op. Ergo må jeg smugtræne lidt............
fredag den 23. marts 2012
søndag den 18. marts 2012
Echo flower shawl og Elf shoes
2 afsluttede projekter i denne uge. Det er da ikke så dårligt endda.
Filtede Elf shoes i merino/finuld (spundet på håndten).
Hvilken størrelse de er, ved jeg ikke. Men jeg ved, at de vil passe en fod på ca 17 cm. Min er ca 27, så det bliver til børnegæstesko!
Filtede Elf shoes i merino/finuld (spundet på håndten).
Hvilken størrelse de er, ved jeg ikke. Men jeg ved, at de vil passe en fod på ca 17 cm. Min er ca 27, så det bliver til børnegæstesko!
Jeg har altid drømt om at eje en kurv med gæstefutter, men aldrig fået gjort noget ved tanken, så nu er det vel et passende tidspunkt, at starte.
Echo Flower shawl i tyndt blødt, MEGET blødt lacegarn. Mål 160*65 cm. 46 gram, så det er ganske fnuglet.
Begge herligheder starter med E og dermed har jeg opfyldt min "forpligtelse" over for Ravelrygruppen Stashdown A-Z.
På nærbilledet af sjalet ses noget lilla (brombær) under sjalet. Det er Still light tunic, der er nået så langt, at jeg kun mangler lommer og ærmer.
Det er også snart en nødvendighed at blive færdig med den, for jeg har fornyligt "mistet" 2 bluser. Min søde hr. Mand syntes lige, at han ville være behjælpelig med tøjvask og vaskede en maskinfuld strik på en bomuldsvask og gav et efterfølgende en tur i tørretumbleren. Sokkerne klarede mosten, men det gjorde disse 2 bluser ikke.. De passer nu til "Britta 5 år".
Den grå er Topstykket fra Geilsk, og den var jeg ellers rigtig glad for, så det var svært at smile over "hjælpen". Den grønne er maskinstrikket, så den kan hurtigt laves igen, hvis jeg skulle få lyst til det.
Der er en god grund til, at jeg har givet manden forbud, mod at vaske MIT tøj.
Der er også blevet tid til at spinde lidt, og det blev til 100 gram merino/cashmere spundet på Sonataen.
og til 44 gram rester af superwash merino spundet på håndten.
Til gengæld roder her stadig helt vildt i min hobbystue, men det har jeg tænkt mig at gøre noget ved lige om lidt. Se lige her - jeg tog lige et par billeder med webkameraet.
Det var vist det for denne her uge.
mandag den 12. marts 2012
et sammensurium
De sidste 14 dage har jeg "rodet" med lidt af hvert. Og det bærer min hobbystue stærkt præg af . Her roder HELT VILDT. Det er sjovere at rode ud end at rydde op.
Jeg har spundet polwarth for første gang. På Sonataen. Garnet er pænt nok, men det er ikke særligt blødt. Og nu skal jeg så finde på, hvad jeg skal bruge 360 meter af dette garn til. Foreløbig ender det nok på lageret.
Lørdag fandt jeg strikkemaskinen frem igen, den har ligget stille, det sidste års tid. Jeg kan knap nok huske, hvordan man betjener den. Jeg havde tænkt mig, at gå i gang med en bluse, men da jeg fik kikket nærmere på maskinstrikkegarnet fandt jeg en nederdel, som har ligget ensom og ventet på at blive færdigstrikket. Så der kom ingen bluse på maskinen - derimod blev nederdelen strikket færdig, da jeg efter en del søgen fandt frem til mine strikkenotater. Dem kan man jo ikke undvære, her tænker jeg på maskeantal og spænding o.l.
Nu ligger der en nederdel og venter på MonteringsÅge.
Jeg har også spundet på den tyrkiske håndten. Brun finuld og PINK merino. Det er blevet til det her garn
Jeg har strikket Elf Shoes af garnet + en rest grønt - og de er lige nu i vaskemaskinen, Jeg håber, at de kommmer ud perfekt valkede om en times tid.
PÅ Ravelry er jeg medlem af en gruppe http://www.ravelry.com/groups/stash-down-a-to-z
Hver måned skal vi strikke et selvvalgt projekt fra vores kø. I denne måned skal mønsteret starte med E og jeg har valgt at strikke Echo Flower Shawl og er nået til kant mønsteret, der består af 24 rækker. Det lyder jo ikke som særlig meget, men hver pind tager mig ca. 20 minutter med det nuværende maske antal - og det stiger jo for hver pind. Så der er stadig mange timers strik, før jeg er ved vejs ende. Og jeg SKAL være færdig inden måneden er omme. Garnet jeg strikker af er det lækreste bløde Lace garn.
70% baby alpaca 20%silke og 10% cashmere. MUMS siger jeg bare.
Og så er jeg igang med still light Tunic i Blackhill højlandsuld. Det er TVstrik. Glatstrik og rundt og rundt. Garnet er tyndt, så der er en masse striktimer i den tunika. Den er strikket oppefra og jeg mangler ca 20 cm på kroppen. Farven er "Blåbær".
Det var vist det, der rører sig mest har hos mig lige i øjeblikket.

Abonner på:
Opslag (Atom)